Knitting for Olive Darjeeling Cardigan

45,00 DKK

Beskrivelse

Darjeeling Cardiganen strikkes oppefra og ned og kan derfor let tilpasses efter ønsket længde. Cardiganen har en ribkant langs forstykker og nakke, som strikkes ud i et med cardiganen. Der samles m op til ærmer langs ærmegabet og ærmerne formes med vendestrik. Ærmer og krop afsluttes med en ribkant. Der strikkes et bælte til at lukke cardiganen.

 

Darjeeling Cardigan er designet til at have et bevægelsesrum, der er større end eget brystmål, et såkaldt positive ease. Når du skal vælge størrelse, kan du derfor bruge sektionen “vejledende brystmål” som reference og herudfra finde den rette størrelse. Måler du eksempelvis 98 cm rundt om brystet, bør du vælge at strikke størrelse 2 for at opnå den tiltænkte pasform.

 

Størrelser: 1 (2) 3 (4) Vejledende brystmål: 76-91 (92-108) 109-127 (128-145) cm

Omkreds: ca. 147 (152) 157 (163) cm

Fuld længde fra skulder: ca. 70 (73) 76 (79) cm

Indvendig ærmelængde: ca. 43 (44) 45 (45) cm

Pinde: Rundpinde 4,5 mm og 6 mm samt strømpepinde 4,5 mm og 6 mm

Strikkefasthed: 15 m x 20 rækker = 10 x 10 cm på pind 6 mm i glatstrik

Garn:3 tråde Knitting for Olive Soft Silk Mohair, løbelængde ca. 225 m / 25 g Cardiganen på billedet er strikket i Knitting for Olive Soft Silk Mohair – Marcipan Garnforbrug: 375 (400) 425 (475) g // 15 (16) 17 (19) nøgler